Blog

Vores blog er ikke Danmarks mest pulserende medie. Vi prøver at skrive en gang om ugen. Det giver ca. 52 blogposter på et år. Det kan både du og vi overskue. Vi vil skrive om ting som interesserer os, du kommer med bag facaden og ind i værkstedet. Og du kommer garanteret med ud i den bornholmske natur. Velkommen!

strikket stjerne guirlande.

Strik den selv - her er opskriften.

I år har jeg julepynten i Sverige - og jeg er her.Så jeg måtte finde på lidt julehygge til butikken.

Jeg elsker julen og den mørke tid med al dens hygge men jeg hader når det bliver for voldsomt med alt for meget tingel tangel.

Så jeg besluttede at strikke stjerne guirlander til butiks vinduerne.Hver guirlande har 7 stjerner i forskellige farver som er hæftet på en sisalsnor.

Da vi har 4 vinduer blev det til et advents projekt.1 stjerne hver dag bliver til en guirlande hver søndag.

Rigtig mange har spurgt om jeg sælger stjernerne - men det gider jeg ikke.Jeg synes I skal strikke dem selv. I får opskriften - Jeg fandt selv opskriften på nettet, men kan ikke huske hvor.

Det tager 45 min at strikke en stjerne.Lav en kande the,tænd et starin lys og hiv kagedåsen frem og nyd Stings vidunderlige julenumre- det passer perfekt til dagens fredning.

Jeg har brugt det japanske garn ITO i 2 kvaliteter - Gima og Asa med en løbelængde på 212 og 225m pr 25 g og pind nr 2.Det giver en fin størrelse og det bliver en fin kvalitet når de hænger - men kig i resterne.

Stjernen består af 6 spidser,hver spids strikkes på følgende måde:

Slå 8 m op og strik en p ret.Derefter:

  1. 6r,slå om,2r.

  2. 8 r,vend ( der er 1 m tilbage på venstre p som ikke strikkes.)

  3. lav en udtagning med løkke,6r,slå om,2r.

  4. 8 r,vend (3 masker tilbage på pinden).

  5. 1 udtagning,6 r,slå om,2 ret.

  6. 8 r, vend (5 m tilbage på p.)

  7. 1 udtagning, 6 r,slå om, 2 ret.

  8. 8r,vend ( 7 masker tilbage på p).

  9. 1 udtagning,6 r,slå om,2 ret.

  10.  8r,vend ( 9 m tilbage på p).

  11. 1 udtagning,6r,slå om , 2 r.

  12. 8r,vend(11m tilbage på p)

  13. 1 udtagning,6r,slå om,2 r.

  14. 8r,vend ( 13 m tilbage på p).

  15. 1 udtagning,8 ret.

  16. luk 7 m af, 2r sammen x 7 gange.

gentag p 1 - 16, til du har alle 6 spidser.Sy sammen, gør stjernen våd og læg den til tørre på et håndklæde/viskestykke så den "falder" i facon.

God fornøjelse.