Blog

Vores blog er ikke Danmarks mest pulserende medie. Vi prøver at skrive en gang om ugen. Det giver ca. 52 blogposter på et år. Det kan både du og vi overskue. Vi vil skrive om ting som interesserer os, du kommer med bag facaden og ind i værkstedet. Og du kommer garanteret med ud i den bornholmske natur. Velkommen!

252 drejedage på værkstedet, 239 brændinger og 7 tons ler.

Alt sammen med disse gamle hænder.Vi må indrømme vi har ramt loftet af ydeevne.

Når vi arbejder med det vi brænder for og drømte om.Når vi kan røre målet - vores helheds liv på vores gamle gård. Ja, så glemmer vi tiden.Den bliver til deadline og nye mål, samt alle de uendelige valgmuligheder der hele tiden dukker op.

Der opstår krydsfelt af kreative og ihærdige mennesker som også brænder for lige specifik deres felt,det giver fornyet energi og ideer.

Vi har aldrig mødt så mange dejlige mennesker som i 2014.De er som perler på en uendelig lang snor - faglige og kreative venner.Et slags hamster hjul på den gode måde når man griber nogle af alle de muligheder.

Vi er trætte, glade, tilfredse og ovenud lykkelige over at der er efterspørgelse på vores stel - det er en helt unik oplevelse at kunne leve af vores fag, når man samtidig bor i et lille fiskerleje på Bornholm.Det er jo den rene Dharmalov. 

Nu bliver vi bare nødt til at sætte tempoet bare lidt ned og finde en arbejdsmodel der er mere langtids holdbar.Genfinde en fridag,en lille ferie og den biodynamiske køkkenhaven.Hver år køber jeg den biodynamiske såkalender og laver haveplan, men i år opgav vi haven juli måned og den har ikke set os siden.

Vi elsker at tælle sammen.Vi samler reklame kalendre sammen og fordeler dem rundt ved de forskellige processer.En ved drejeskiven,en ved ovnen osv, så noterer vi hver dag hvad vi har lavet.På den måde har vi altid et overblik.Det kunne sagtens gøres på et exel ark og få tallene ud i fine søjler men det ville aldrig fungere her.

Når året er gået kan vi analysere arbejdsgange og processer, få et realistisk billede af hvad vi har brugt vores tid på og hvor lang tid man bruger på alle de forskellige opgaver.Så er vi bedre til at lave næste årsplan og holde fokus.

Vi kan egentlig ikke lide årsplaner,de binder en fast i et forudbestemt og skemalagt liv og skemalagte opgaver.Selvom vi jo selv skaber vores arbejde føles det ikke altid rart - har nogen gange lyst til at sætte en seddel i døren - er i nordnorge, kommer når vi kommer.

Har altid elsket nytår - en ny lommebog og alle de rene sider,tænkt - nu må vi være omhyggelige med tiden og bruge den rigtig.

De første år talte vi også antal og farver - hvilke farver vi solgte mest så vi ikke løb tør for en farve og havde mængder tilbage af en anden.Var det krus eller tallerkner der skulle drejes.osv.

Nu har vi så mange steldele og farver at det tager 2,5 mdr at dreje sig igennem alle delene, så derfor er der altid noget der mangler.Derudover har vi en drejeliste på specielle mål.Det er sjovt når vi når til den - alle mulige mål og ønsker.

Vi tæller heller ikke timer, det giver sig selv. Vi har fri når vi er færdige.Heller ikke når vi tegner,laver glasurprøver og der laves nye modeller.Det tager den tid de processer tager men vi har alligevel en fornemmelse af hvor meget tid der skal sættes af. De processer er jo også tilbagevendende og giver en erfaring.Jeg tæller heller ikke hvor mange timer jeg bruger på at tale med kunderne,det gør jeg jo bare.

Denne her statestik ødelægger nok lidt det "easy living" billedet mange har af os.Hvad laver I om vinteren og sikke en frihed at man bestemmer alt selv er nogle af de mest typiske kommentarer vi får.

I det nye år vil vi arbejde med at få genoprettet ballancen imellem arbejde og privat livet.

Venner og familie er langmodige når vi mest siger nej til samvær, de svenske naboer "saknar" os. Græsset er langt og havemøblerne står stadig i haven.

I vores iver på at følge med har vi skubbet alt andet omkring os.

I år holdt vi jul og nytår hjemme i Listed.Normalt tager vi til Småland.En stund i skoven næsten uden internet- og mobilforbindelse, udedas og brøndvand.Det heler krop og sjæl at trække stikket ud for en stund, men ikke i år.

 Arbejdet kaldte, vi havde en deadline som betød at Torben skulle på værkstedet og arbejde hver dag,jul eller ej.

Vi er blevet inviteret af Merci-Merci til en temaudstilling om dansk design i Januar - mere ved vi ikke.Det bliver rigtig spændende at se hvem de andre udstillere er og det bliver dejligt at komme en smuttur til Paris.Det glæder vi os til.

 

Vi havde en hyggelig jul, alle ungerne kom hjem og der blev hygget og arbejdet.Det var også dejligt at sige god jul til kunderne og have juleåbent,det er 6 år siden at vi holdt jul herhjemme.

Kabalen gik op og vi mangler 2 brændinger som forhåbentlig går godt, så kan jeg pakke og sende på mandag.

Status på bestillings tiden er stadig 2-3 mdr den har ligesom frosset sig helt fast.Derfor vil vi fortsætte med at have begrænset åbningstid fredag og lørdag, så vi kan have al fokus på værkstedet.Vi skal blive færdig med ændringerne på værkstedet,få malet, muget ud, få alle bestillingerne ud af døren og få fyldt butikken op.

Håber vi kan få en tiltrængt ferieuge inden en ny sæson går løs og måske en ny medarbejder.(Nu får vi plads til en,så mon ikke med lidt fokus at der kommer en drejer der passer lige til os.)

Godt nytår - glæder os til 2015.