Blog

Vores blog er ikke Danmarks mest pulserende medie. Vi prøver at skrive en gang om ugen. Det giver ca. 52 blogposter på et år. Det kan både du og vi overskue. Vi vil skrive om ting som interesserer os, du kommer med bag facaden og ind i værkstedet. Og du kommer garanteret med ud i den bornholmske natur. Velkommen!

Redesign af arbejdsliv og -plads

Din plageånd i dag er levningerne af dig selv fra igår, så enkelt er det som regel.

Det er bare så meget nemmere at starte op end at ændre.Man har fingrene i nyt og gammelt samtidigt.

Når man planlægger et stort projekt og gør det færdigt over tid kræver det justeringer og ændringer. Dels fordi tingene når at ændre sig og måske ovenikøbet skifte retninger som man ikke vidste eller kunne se - og man gennemgår selv en udvikling - heldigvis.

 Jeg fik et nytårs nyhedsbrev fra Pernille Melsted... smid 100 ting ud inden nytår,vil du være med.! Ti..hi..Jeg kom til at grine fordi vi har kørt pendulfart - losseplads-genbrug- hjem.

De første 1ooo ting har vi nok skilt os af med...

Vi bunker rundt omkring os fordi vi mangler plads. Efter efterårsferien måtte vi indskrænke åbningstiden,lukke julebestillingerne og vi måtte bruge butikken som pakke rum.

Den solgte keramik stod i kasser, overalt på gulvet men tomme butiks hylder.

Vores renovering af den sidste bid af værkstedet som var på standby, er endelig igang. Nu får vi rammerne præcis som vi har brug for at de se skal se ud nu.

Vi trængte til en renoveringspause på alle planer.Det kræver tid, penge og overskud at bygge.

Vi trængte også til at tænke os om.Vi stod i den situation at vi længe har haft brug for at vokse, mere plads... flere hænder.? Vi er jo bare os.Samtidigt har vi sagt nej til så mange ordre og opgaver, så man må nive sig i armen.

Så jeg besluttede at jeg måtte på kursus så vi kunne komme ud af rillen og skille det hele ad.Jeg meldte mig i første omgang til Business bootcamp.3 seje kvinder som med deres røntgen blik og knivskarpe faglighed plantede pegefingrene ned i sårbarhed, svaghed og styrker.Det var som at blive rullet igennem en pasta maskine og man sad med en bunke strimler der skulle bearbejdes hver og en.Der blev en halv portion tilbage.

Senere mødte jeg Anders Wik på et kursus. Han har ligeså knivskarpt lært os og fastholdt vores fokus i brand,markedsføring,de sociale medier og lavet vores smukke hjemmeside.Det har betydet så meget for både os og vores lille firma.Vi er dybt taknemmelige.Det år har betydet at vi fik gejsten igen.

Mange papirblokke,rødvin og kander kaffe har Torben og jeg brugt/drukket for at komme back to basis.  

Trængte til at lave status.Hvad ville vi.? Hvad kunne vi økonomisk gabe over at sætte igang.?Ville vi blive hele året på Bornholm når kunderne var "ovre".?,Skulle vi rykke permanent fra øen eller blive bare fordi vi elsker vores hav og klipper.? Hvorfor lægge så mange penge i en gård på Bornholm og aldrig få dem hjem igen når man kunne købe en butik i kbh.? Pendlerliv.?Færgeforlig... fuck, nye konsekvenser og forhindringer.!

Det hele startede i den lille vaskelænge.Jeg lejede den af Torben på en 10 års kontrakt modsvarende hvad det kostede at sætte den i stand.Jeg lavede på det tidspunkt kun filt produkter som jeg solgte engros og lavede weekend kurser.

Da Daghøjskolen lukkede besluttede Torben at lave værksted hjemme.Gederne røg ud af stalden og 1. bid af værkstedslængen sat i stand.Mens det stod på lavede han keramik i vores køkken - ikke et særlig sjovt mix, men det var rammerne hvis vi ville det her.

Nu var vi 2 der skulle sælge ting så vi lavede en mikro Lov i Listed.(Som vi fik en renoverings pris for.) Lov i Listed er faktisk ældre end vores ægteskab.

Vi valgte navnet Lov i Listed så Torbens gamle kunder kunne finde ham,det virkede.Jeg havde en kunde som var væver "Hanne i Højer",hvis hun sagde sit efternavn i telefonen anede jeg ikke hvem hun var,men firma navnet susede lige ind på lystavlen,så hende glemmer jeg aldrig.Normalt hedder man jo bare sit navn, når man laver sine egne ting.Ja, der bliver vel nærmest rynket lidt på næsen når man laver slige navne, men det virkede.Folk stoppede og kom ind,blev glade og blev kunder igen.Så sent som i sommers kom en kunde som havde købt et fad i 1975.Hun ledte efter Torben og havde fotograferet hans signatur under fadet.Vi stempler jo steldelene, det er kun unikatingene hvor Torben stadig skriver.Så hun fik bestilt et fad. 

Som behovet voksede "pendlede"vores ombyg imellem værksted og butik.Hvert år sit projekt.

Den sidste del af butikken krævede f.eks at vi først skulle skille en masse gamle høstmaskiner ad som også lige skulle skrottes.

Et andet år hentede vi tagsten ned fra et tag.Jeg sad oppe på taget og smed tagstenene ned ad en slidske til Torben, som stakkede dem og kørte dem hjem. Efterfølgende bankede vi dem rene så de kunne genbruges på værksteds længen.Sideløbende producerede vi og havde ekstra arbejde.Vi var virkelig stædige og ihærdige.

Nu er vi igang med den sidste del af værkstedet og i år kan vi sige at noget er færdigt for første gang i 14 år.Det bliver virkelig en meget meget dejlig følelse.

Vi har aldrig haft erhvervs lån med lav rente eller vækststøtte.Det havde ellers været dejligt. Vi har bare sagt nej til vækst og ordre og gabt over hvad vi kunne. Vi er glade for at have klaret mosten. Kassekredit på 5% og en masse ekstra job der kunne finansere bid for bid, så vi  kunne nå vores mål det var/er vores rammer.Vil man det nok, skal det nok lykkes.

Så næste store projekt bliver vores egen bolig.Det trænger jeg til..Torben griner og siger jeg bare kan gå ud på værkstedet.

At have intention og ønsker forstyrrer ikke det at sætte sig mål.Man skal bare være sig bevidst om alle de uendelige muligheder der er hen til målet og ikke miste fokus.Så mister man ikke sin kreativitet,spontanitet og sig selv.

Man behøver ikke altid have en fuldstændig plan eller følge den hårdnakket for så udelukker man de muligheder der popper op - og det allerværste - så ser man dem ikke og så får man dem ikke.Meget simpelt.

Slave af et trygt skemalagt liv uden udsving det kan man altid få men spørgsmålet er om man bliver et lykkeligt menneske.Vi har været/ er villige til at leve i en uvished, hvor målet ikke var status symboler men et godt liv med vores fag og hinanden.

Når jeg kigger i kalenderen og ordrebogen er der opgaver til hele året og  aftaler der rækker ind i 2016.Hvis alt går vel,så bliver det endnu et travlt og dejligt år.

Så... åh, hvor vi glæder os til at arbejde på et værksted der er tilpasset alle vores arbejdsopgaver og processer,ryddeligt og nymalet. Glæder os til at vise vores værksted frem.Vi skal nok holde åbent hus når vi når dertil, men vi skal også lige have fyldt butikken op igen, så ingen deadline - butik og produktionen er det vigtigste.

Vi er sprængfyldt af ideer, tror på det og det er de vigtigste ressourcer.