Blog

Vores blog er ikke Danmarks mest pulserende medie. Vi prøver at skrive en gang om ugen. Det giver ca. 52 blogposter på et år. Det kan både du og vi overskue. Vi vil skrive om ting som interesserer os, du kommer med bag facaden og ind i værkstedet. Og du kommer garanteret med ud i den bornholmske natur. Velkommen!

Marokkorød.

Denne opgave er Marokkorød.

Jubiie, jeg elsker at lege med farver.Det er faktisk det jeg elsker allermest.

Der er så mange ting der er bundet af beslutninger man har taget...sådan er det jo med alt hvad man laver.Hos os er det et væld af farver og former som folk kan bestille.Det skal ikke stikke mere af i valør eller form end indenfor en acceptabel grænse.

At give sig selv ro og lov til bare at være åben overfor uendelige valgmuligheder...det er sjovt.

Jeg drømmer om at lave et farvebibliotek på væggen i det nye værksted.Så skal alle farverne hænge der og emme af hyggestunder og projekter, men også lette de fremtidige farveopgaver vi får.Prøverne bliver ikke væk når de har en plads.

Torben drømmer vist om at jeg går ind til mig selv..."åh alle de skide ideer du dog kan få, det ender jo med en hel lagerhal med glasurspande "... godt han griner, han kan jo også godt lide det...håber jeg, men ellers er det rigtigt nok.Vi stopper med at have fælles værksted og det glæder vi os til..uld i leret og lerstøv i ... ja selv i min symaskine... det er ingen god kombi, men vi stopper jo ikke med at lege og arbejde sammen.

Jeg har altid elsket at lave prøver.

Hvad sker der når og hvad hvis...hvilke udtryk kommer frem hvis man dobbelt glaserer og hvilke %tal er smukkest, Hvilken ovn og temperatur skal den brændes i/på. Skal den lige have 5 grader mere eller mindre.At løse et problem med en farve er frøet til en ny glasur.

Den blå sol over Gudhjem 2014 legede vi med on and of i et helt år før end den havde det udtryk vi ønskede os.

De sidste år har jeg nørdet med at læse om jordpigmenter mest fordi jeg selv laver æggetempera maling til vores svenske røde træhus. Wouw, at se farverne indendørs forandre sig efter lyset og årstiderne,som at have akvarel på væggen.

Jordpigmenter er en fantastisk verden og det samme  er glasurens verden med alle dens kemiske formler.