Blog

Vores blog er ikke Danmarks mest pulserende medie. Vi prøver at skrive en gang om ugen. Det giver ca. 52 blogposter på et år. Det kan både du og vi overskue. Vi vil skrive om ting som interesserer os, du kommer med bag facaden og ind i værkstedet. Og du kommer garanteret med ud i den bornholmske natur. Velkommen!

Midlertidig trukket ud af produktion

Den hvide glasur driller os.

Vi har derfor trukket den ud af produktionen indtil vi har styr på den igen.

Den er så flot i sin matte glasur men vi skal have tilført den lidt mere styrke. Vi vil derfor arbejde med at tilføre den lidt mere glans så den bliver satin istedet for mat.

Det vil ikke få nogen betydning for dens udtryk eller forandre farven.

Vi forventer at have den i butikken igen til påske.

Tænke visuelt.

At have sideløbende projekter er vigtige. 

Selvom vi står med fødderne i årsregnskab - de sidste sæson bestillinger samt julegaver og renovering.Ja, så leger vi også,der skal jo ses fremad.

Nicolai og Markus fra Kadeau kom herover og havde en marathon tur øen rundt, men der var også sat tid af til vores fælles projekt.

Vores gamle leg fra før sommer sæsonen blev taget frem, så vi kunne få taget de sidste beslutninger - såsom farver - justeringer og antal.

Det er jo længe siden at vi har haft mulighed for at sidde og snakke uden møde/åbningstider og telefoner der kimer. Så vi tog os en velfortjent hyggestund og tømte hovedet med "siden sidst" så vi havde fuld koncentration.

 

Ideer skal ikke blive oppe i hovedet, de skal ud gennem hænderne og blive virkelige.Så kan man vende,dreje,vurdere.Se, røre og fornemme, at blive begejstret - og det modsatte.

Fra at være total begejstret over en ide kan man glide over i næste proces ...okay det er lidt sværere end forventet, her skal der laves varianter..hva sker der hvis..lad os prøve at.

Shit, det er sjovt når 2 fag mødes.Slå lyttebøfferne ud og høre om behov og krav, så en ret smelter sammen med sin tallerken.Der er så mange processer i at tænke visuelt.

Så fik vi styr på alle steldelene og farverne blev valgt.

Når man arbejder så koncentreret med sit fag genererer man nye ideer hele tiden,dem er der plads til nu... en ny proces er startet.

Make things for people you love and for people you want to meet.(Austin Kleon)



Storm - kom forbi.

Invitation til advent kaffe hos Stella & Charlotte.

Charlotte Storm kom forbi med en ønskeliste på keramik. Det skulle indgå på et julebord,som hun og Stella skulle pynte.

Jeg bad hende selv fortælle.: Jeg blev spurgt, "Vil du være med til at pynte 1 ud af 4 juleborde på vores Jul på Laugegaard som slår dørene op for første gang i dagene 21-23 November.?

Ja tak,det vil jeg gerne - og jeg vil forsøge at lave et lille eventyr på det runde bord i hjørnet, ved siden af den smukke gamle brændeovn.I den smukkeste "Gårdkone" på Laugegaard, ved Gudhjem -Bornholm.

Heldigvis sagde I - Torben og Susanne, JA,du må meget gerne låne lidt keramik til jeres udstillingsbord.Hurra, jeg kunne endda vælge imellem de 2 smukkeste brændinger...eller dvs. jeg kunne ikke vælge.Så jeg drog afsted med dem begge 2 i min bil fuld af jul og eventyr.

Bordet er nu færdig pyntet og venter i al sin glans spændt på, hvad gæsterne synes om det......Og det er ganske vist....."

Med disse ord stor tak til jer 2 søde for den tillid I altid viser mig, når jeg skal lave både de mulige og umulige dekorationsopgaver.

STORMS  - Charlotte Storm.                                                                                           

Charlotte har kastet sig ud som selvstændig, hvor hun arbejder med dekorationsopgaver som er en gammel drøm.I kan tage på laugegaard og kigge.

Fredag: 15- 18 og lør/søndag : 10 - 18.                                                                                                         

Vi har selv åbent fredag og lørdag men så går turen til Laugegaard,man bliver jo nysgerrig.                                                                                                     

 

Det var en stemnings leg med Charlotte men vi har ikke den mat grønne til salg i butikken som steldele. Kun som vaser og lysestager.

 

 


Lav og mos.

Vores inspiration er lav og mos på klipperne.Den består af den bløde grågrønne og sorte lav, samt den klare grønne mos.

Derfor kalder vi den lavgrøn.

Klipperne har en meget nærværende stemning som fylder ligeså meget som havet. På vores daglige tur på kyststien imellem Listed og Svaneke, nyder vi farvernes forskellighed alt efter lyset og tidspunktet.

På denne tid af året går folk og samler til deres dekorationer.Man har sine ynglingsteder, ligesom man har sine svampesteder.

Vi har fået Marie Louise Munkegaard til at fotografere en masse keramik i den lavgrønne, så man bedre kan se forskelligheden i brændingerne.

Alt efter hvordan farverne indbyrdes blander sig, kan den have et nærmest voldsomt udtryk - til en spæd og blød stemning.Så det har vi ramt meget godt.

Den eneste farve vi mangler er det smukke okkergule lav. Efter rigtig mange prøver har vi stadigvæk ikke ramt udtrykket rigtigt.Det er lykkedes for mig når jeg farver garn, men pludselig er den der.

Den lavgrønne hører også til farvecirklens kolde farver. På grund af farvetonernes forskellighed, skaber den et helt andet udtryk end den skovgrønne, (som jeg skrev om i sidste uge).

I næste uge vil jeg skrive om endnu en grøn farve, som vi normalt kun bruger til vaser og lysestager.Den er så tør og mat som en glasur overhovedet kan blive og giver en sjov pang dang til de satin matte glasurer.

Nu har jeg været igennem alle de melerede farver i serien, der kan være lidt svære at hitte rundt i - altså pånær den lyseblå fra Sol over Gudhjem kokkekonkurrencen i sommers.Den kan man også bestille steldele i, men den er så ny, at vi ikke har fået fotograferet den op til hjemmesiden.

Mere om den en anden gang.

Foto: Marie Louise Munkegaard og StineChristiansen.

Den grønne du ved nok.!

Det kan altid være svært over telefonen at forklare den farve man mener,for hvilken grøn er skovgrøn.?

Vores inspiration er skov og urter,derfor kalder vi den ganske enkel skovgrøn.

Når man kigger på alle farverne i den skovgrønne, vil man finde mange grønne nuancer blandet med mørke blomme toner men der kan også dukke jadegrønne nuancer op. Alle brændingerne er forskellige.

Når folk skal vælge en farve men er i tvivl,plejer jeg at spørge - hvilken atmosfære og stemning vil du skabe.?

Den grønne farve er en afslappet farve,behagelig for øjet og forbindes ofte med jordnær og nærvær. Den skaber ro og opmærksomhed.

Grøn hører til de kolde farver i farvecirklen. De skaber mindre opmærksomhed end de varme farver. Farve psykologisk står grønt for at sætte hjertet og følelserne i balance og at skabe ligevægt mellem hoved og hjerte.

Det er jo ikke så tosset,hvis en grøn tallerken kan understøtte glæden og nærværet ved måltidet.

Foto: naturbillede, justine Høgh.Keramik billederne: Marie Louise Munkegaard.Madstyling: Nicolai Nørregaard, Kadeau.

Kan man få sandgrå uden blå nuancer?

Farver en en følelse man ikke kan diskutere.
Vi har en kunde som som venter tålmodigt på at der dukker en brænding op uden blå nuancer. Andre vil kun have sandgrå hvis der er et mix af sand/jord og muslingeskal, des mere jo bedre.

Vores inspiration er sandstrand og alle kender den følelse at sidde på en strand og zoome ind og se alle farvenuancerne og stemninger der åbner sig. Overgangen fra vådt til tørt sand når bølgerne kommer rullene. Småsten, tang og muslingeskaller der ligger med alle deres smukke nuancer. Ungerne der graver det lyse lag af og de kommer ned til det våde mørkere sand man kan bygge sandslotte og render med. 

Når man hører ordet sandgrå har hver især en klar definition på en farve, en stemning og et sted. Sandgrå er en god neutral farve at vælge hvis man ønsker et mere diskret udtryk. Den er rolig og nærmest elegant men samtidig fuld af liv. Den passer til de andre stelfarver og hjælper med at binde dem sammen uanset om man vælger de levende glasurer eller de ensfarvede. 
Maden tager sig altid godt ud uanset retter.

Glasuren er rigtig levende, hver brænding er forskellig. Det er det sjove - og det er det svære.
Sjovt, fordi - det spiller godt sammen det hånddrejede og det udtryk vi ønsker.
Svært - hvis kunder vil supplere og ikke kan forlige sig med glasurens egenrådighed.

Fotografer: JustineHøgh og Marie Louise Munkegaard.
Madstyling: Kadeau

Go away - so you can come back.

Ikke fordi vi skal på hurtigruten men bare over gårdspladsen tur/retur. Vi skal "bare" bygge om.Igen ... igen tager vi en bid af den store ruin og renoverer.

Denne gang er det sidste bid af værkstedet der skal gøres færdigt. Vi glæder os begge.

Endelig et kontor ( lige nu er mit kontor en grønsagskasse), en frokoststue og mit værksted med havudsigt. Måske det ender med lidt kursus igen,hvem ved. Torben får mere plads og gør klar til en ansat.

Det allerbedste ... ingen ler støv i mine ting og intet uld i Torbens.Det eneste triste for mig, at jeg må snakke med mig selv - godt jeg har Fryd og selvfølgelig kunderne.

Hver en ledig stund har vi tømt, sorteret, lagt i bunke og smidt ud.Alligevel vælter vi i ting som vi ikke anede hvor vi skulle stille under ombygningen.

Nogle gange bliver man hjemmeblind og løsninger der ligger lige for, ser man ikke. Så frem med den store planlægger (mig), langbordet ryddet - post it note overalt.Da da .. planen lagt - min mindmap er færdig som altid er en fisk.Ombygnings opgaver foroven og arbejds opgaver forneden,så er det bare at angribe listen.

Butikken er jo næsten tom og ordrebogen fuld - så halvdelen af butikken bliver lukket af så vi kan opmagasinere - så fandt vi pladsen. Åbningstiden indskrænkes til fredag og lørdag - så fandt vi mere tid.

Håndværkerne kommer på mandag - vi kan lige nå at tømme det sidste, håber jeg trods Torben er lidt vingeskudt. Han legede Tarzan og skrottede en stor ler maskine selv, som kostede ham en fibersprængning i højre arm. Det måtte bare ikke ske med alle de bestillinger. ( Kriseopkald til Kai som - mega æv - er flyttet tilbage til Norge, men han har lovet han kommer ned og giver behandlinger.) 

Glæder os til at rykke det hele på plads og indvi vores værksted på ny.Det giver arbejdsglæde når tingene fungerer.

Når man er vant til at producere juleting om sommeren, får man årstidsforskudte vaner.

En af dem er chokolade panforte.

Nu tager vi ikke på messe i august eller på Huseby julemarked i oktober/november længere, men trangen til panforte melder sig helt af sig selv.

Halvdelen af ungerne kom hjem på efterårsferie, så der var en anledning til at hygge.

Selvom haven blev svigtet i år, nåede jeg alligevel at tørre blå- og solbær fra haven.Det er så nemt fordi jeg stiller dem til tørre i ovn rummet, Det er perfekt.

Den syltede pomerans fra købmandskonen ( Svaneke Købmandshandel ) er et must, nødderne og chokoladen lå også klar.

Vores kære ven Markus ( Kadeau / Listed ) havde slynget honning som smager vildt godt, den havde jeg gemt resten af.

Nu skal jeg ikke begynde at kage blogge men her får i opskriften.

Jeg følger den ikke slavisk men varierer krydderier alt efter hvilke bær og tørrede frugter jeg kommer i. Det vigtigste er bagetiden, 15 - 20 minutter ellers bliver den alt for hård.Den er blød når man tager den ud af ovnen men den er hård dagen efter, hvorefter man kan skære i den.

300 g blandede nødder, 250 g honning, 200 g sukker, 300 g pomerans, tørrede bær, abrikoser, korender mm., 200 g mørk chokolade, 25 g kakao, 3 g krydderier såsom kardemomme,kanel,nellike,vanille, 200 g hvede mel.

Varm nødderne.Smelt honning og sukker,kog op.Tilsæt hurtigt de øvrige ingredienser.

Pres massen i tærteform foret med bagepapir.Bag v 175 g i 15-20 min.

Gem den i en dåse og skær den ud i små stykker.Pludselig, før end du aner er den spist. 

Man kan sagtens begrænse mel mængden med det halve. Hvis man ønsker at bruge mindre mel, så bliver den bare lidt mere kompakt.

 

 

     

 

 


Torbens 40 års jubilæum som pottemagersvend.

Jeg lovede egentlig ikke at sladre men d.30/9 sad vi og drak en god champagne, mutters alene en ganske almindelig hverdag.

Torben havde 40 års jubilæum som pottemager svend.

Jeg lokkede ham i gemmerne og han fandt sin arbejdstegning til svendestykket - en stor gulvvase samt hans svende brev.

Ubrudt i 40 år har han haft med sit fag at gøre, enten som udøvende eller som underviser.

Da vi var unge fik vi gåsehud af skræk ved tanken om at udholde det samme et helt arbejdsliv men med alderen ved vi jo at alting er i konstant bevægelse. Hvis man finder sin hylde - ja så gør man alt for at blive på den.

Torben startede allerede som 14 årig hos Stougaard.Han var arbejdsdreng efter skoletid og i ferier.Så blev det hos Dybech, hvor han var til han kom i lære hos Michael Andersen.

Som svend blev det første job hos Peter Fitzner - hvor han lærte så meget om produktion og drejning at han altid tænker tilbage med stor respekt på Peter.Efter 1/2 år indskrænkede Peter og Torben købte hans første ovn af ham og startede som selvstændig på sit første værksted på Kroggaard i Ibsker.

Torben underviste og producerede samtidigt og mange husker hans kurser.Der går faktisk ikke en uge uden at der står en og snakker om deres keramik og Torbens undervisning.

På et tidspunkt lukkede han værkstedet ned og havde ren undervisning på Daghøjskolen i Knudsker. 12 år blev det til og da den lukkede kiggede han på mig og sagde - nu starter jeg værksted op igen.

Det gjorde vi så og det blev til Lov i Listed - Filt - Keramik - Antik- i 2001.

Vi satsede og lavede en stentøjs stelserie i 4 pastel farver og vores matsorte som vi ikke vover at ændre.Der var bare ikke nogen der lavede hånddrejet pastelfarvet stentøjsstel eller åbnede butik i Listed.

Hva´har i gang i sagde folk til os.

Tak for det min dejlige mand.Fordi det er et dejligt liv hvor arbejde - bolig - kærlighed smelter sammen til et hele.

Her er så beviset på et gammelt fag og en gammel knark som snupper 10 år mere og undskyld at jeg sladrede.

Torbens egen kommentar - tænk at arbejde som en slave i 4 år for at få et stykke pap - men et dejligt pap - Et dejligt keramik liv som heldigvis ikke er slut med efterløn men som har rivende travlt og med mange ideer for fremtiden.




De bedste relationer skabes når man har en delt passion.

Mikkel har slået sit navn fast.Den dygtige bornholmske kok,der startede Sol over Gudhjem konkurrencen.Han har de sidste par år også kastet sig over at arrangere ture og events.

Vi elsker at samarbejde ,ikke mindst med Mikkel.Da han ringede og spurgte om vi ville have besøg af Ferm Living svarede vi selvfølgelig.

"vi vil elske at få besøg."

Lidt kækt da butikken er tom og værkstedet var total groet til efter en travl sommer.

Alle der interesserer sig bare en smule for skandinavisk design genkender Ferm livings logo - den lille sorte fugl - og selvfølgelig deres design - og interiørprodukter som altid har et rent og genkendeligt design.

17 mennesker klemte sig sammen på vores værksted men vi glemte hurtigt at pladsen var trang, alle var hensynfulde og gav hinanden plads.

Vi fortalte om vores firma, vores produktion og Torben drejede lidt.

Lidt summen over en kop kaffe hvor vi også fik vendt emner som ego/kreativitet,hjemme-/ude produktion, de utallige modsætninger man møder.Det vigtige i at holde fast sit formål.

"Jeg har aldrig skabt noget på grundlag af strategi eller iskold beregning.Det kommer fra hjertet".Citat fra Trine Andersen taget fra Ferm livings website.

Tak for et dejligt besøg,stort og lille firma mødes,skabt med samme udgangspunkt.

Krammer til Mikkel.

Tag  et kig på www.fermliving.dk og Mikkel på www.mfood.dk

Simpel ærlighed - we have a problem.

Hylderne i butikken er tomme,hylderne i værkstedet er tomme - ordrebogen fyldt.

Må man vende vrangen ud og være ærlig.?

Vi troede virkelig vi var forberedte på et travlt år.Vi har brændt og tømt ovn hver eneste dag - også i sommersæsonens travlhed og varme.

Sommeren har været fantastisk på alle planer.Varm,lang og mange gæster på øen.Da vi nåede juli indså vi vores skæbne - butikken blev mere og mere tom.

Vi erkender vores situation,der er kun en vej frem - vi smøger bare ærmerne op.

 7 dages ugen genindføres.Alle vores drejere sendes i værkstedet ( altså Torben - gad vide om han kan klones.)Butikkens åbningstid ændres til fre/lørdag.På grund af både sommer- og julebestillinger smelter sammen til en massiv mængde er leveringstiden vokset til 3 mdr.

Du kan sagtens bestille nu, men alle nye bestillinger kan først loves færdige til levering i det nye år.Vi beder vores kunder have tålmodighed med os.

Vi er tro ved vores hånddrejede værksteds produktion.Holder af vores 2 stel med alle farverne og kombinationsmulighederne.Elsker vores arbejds/liv og vi vil ikke outsource fordi efterspørgelsen stiger-vores passion er ganske enkel højere end profit.

Nu venter vi til gengæld på vores alt for travle håndværker så vi kan få lavet en arbejdsplads til en dygtig drejer, mere om det.Vi flytter forhindringerne -så vi kan få leveret og fyldt op men også kan dyrke alle de gode ideer for fremtiden. Vi starter på en frisk med bloggen der er så mange oplevelser vi ikke har delt.Det var vist Teitur´s "If you wait a little longer" vi skulle have lånt.

Lov02.jpg

Keramikken er varm - pas på fingrene

Kommer man i butikken kan man næsten dagligt opleve at Torben eller jeg bærer kasser med keramik ud i butikken medbringende store frote´ handsker fordi det stadigvæk er varmt.

" Pas på fingrene " - kig med øjnene eller tag handsken på, advarer vi.

I disse uger har vi rigtig travlt.Tilmed har vi det mest fantastiske sommervejr.

Det giver os en ekstra stor udfordring på værkstedet.Torben har 2 ovne tændt på skrift døgnet rundt.Hele tiden er der en ovn der er på vej op i grader og en der er på vej ned.

Keramikken skal i ovnen 2 gange.

1. gang er forglødning som skal op på 1000 grader og 2. gang er det med glasur til 1260 grader.

Det betyder at der er dejligt varmt på værkstedet året rundt.

Ovnene er ligesom en stor masse ovn som langsomt afgiver varmen,så det føles som en evighed inden man kan åbne ovn døren. Samtidig er man altid spændt på at se resultatet.Lykkedes brændingen og er det blevet flotte glaseringer.

Elsker at tømme ovn og nyder når kunderne spørger. "hvad er der i dag ?", "Er det idag der er kander" "hva´med de lavgrønne krus"!

Det er bare SÅ hyggeligt.


Sol over Gudhjem og Lov i Listed tallerken

Hvad er næsten mere oplagt end at starte bloggens første indlæg med Sol over Gudhjem som blev afholdt for 5. gang på Gudhjem Havn d.27/6.

Vores rolle i konkurrencen var en hånddrejet tallerken som kokkene skulle anrette deres hovedret på.

I år valgte vi den skulle være mat lyseblå i familie med vores mat / satinmatte glasurer i Kadeau serien.

Vi har løbende arbejdet hele året med glasurprøver og alverdens blå nuancer som blev prøvebrændt på krus og udstillet i butikken.

Udfra kundernes og vores egen smag arbejdede vi os frem til resultatet.Det var en sjov proces og tak for hjælpen med alle de besyv vi fik med tiltrods for at ingen vidste at farven skulle være til Sol over Gudhjem.

Tag et kig på www.Sol over Gudhjem-konkurrence.dk der kan du følge med, enten i hele udviklingen fra 2009 eller bare årets konkurrence.

Professionelle der arbejder med mad kommunikation på alle planer og nivieuer. Kokke,dommere,bloggere, små madproducenter samt alverdens arrangementer.

I år var det nye tiltag innovationsprisen hvor 2 bornholmske produkter vandt nemlig Høstet med deres havtorns marmelade og Bornholms mosteri med deres stikkelsbærsaft.

Når sommersæsonen er ovre skal vi lege med glasur farver til 2015 tallerknen. Vi glæder os allerede.